Ydelser

Forandringsprocesser kræver meget af en organisation – vi hjælper jer hele vejen 

Hvad enten I som organisation står over for en stor transformation, udvikling af en ny strategi eller har brug for et medarbejder- eller ledelsesudviklingsforløb, står vi klar med rådgivning baseret på den nyeste forskning og teori på området.

Transformation og forandring

Vi hjælper jer trygt gennem transformations- og forandringsprocesser, så I står godt rustet til at imødekomme morgendagens udfordringer.

Strategi og udvikling

Vi hjælper jer med at se potentialerne i jeres virksomhed, afsøge og afprøve nye muligheder og markeder og lægge en plan for, hvordan I kommer i mål.

Ledelse og medarbejderudvikling

Vi rådgiver og udvikler både ledere og medarbejdere, så I kan udvikle organisationen og skabe de bedste resultater.

Innovation og bæredygtighed

Innovation og bæredygtighed er nøgleord for fremtidens virksomheder. Uanset jeres niveau, guider vi jer mod nye muligheder med ekspertise i bæredygtighed, metoder og praksis.

Analyse og følgeforskning

Vi gennemfører kvalitative analyser, der skaber overblik og dybere forståelse af genstandsfeltet og et solidt beslutningsgrundlag.

Forandring og transformation

Verden udvikler sig hurtigt, og det stiller store krav til organisationer og deres medarbejdere. Vi hjælper jer trygt gennem transformations- og forandringsprocesser, så I står godt rustet til at imødekomme morgendagens udfordringer.

Med udgangspunkt i organisationens nuværende kontekst identificerer vi sammen succeskriterier for udvikling og kigger nærmer på hvilke håndtag, der er behov for at dreje på. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor organisering, mindset og praksis skal bevæge sig i takt for at skabe en vedvarende forandring. Vi tror på, at udvikling sker gennem løbende fokus på både handling og refleksion.

Strategi og udvikling

Det kan være svært at se skoven for bare træer, men det kan godt betale sig at stoppe op – uanset om du ønsker at være på forkant, eller du står på en brændende platform. Vi hjælper jer med at se potentialerne i jeres virksomhed, afsøge og afprøve nye muligheder og markeder og lægge en plan for, hvordan I kommer i mål. 

Værdien i en strategi ligger ikke i ordene, men i handlingen. Vi arbejder derfor ud fra en handlingsorienteret tilgang og hjælper ikke blot med at udvikle den rette strategi for jeres organisation, men sætter i høj grad også fokus på, hvordan I omsætter denne til praksis. Vi lægger samtidig vægt på at kapabilitetsopbygge jeres organisation til at kunne håndtere fremtidige forandringer, da dette næppe bliver den sidste gang I skal sætte en ny retning for organisationen.

Ledelse og medarbejderudvikling

En organisation er kun så god, som de ledere og medarbejdere der er i den. De organisationer der formår at kapabilitetsopbygge ledere og medarbejdere til effektivt at kunne håndtere forandring, arbejde på tværs af afdelinger og fagligheder og aktivt har fokus på læring og videndeling, er de organisationer der klarer sig bedst og er i tættest kontakt med deres kunders og borgeres behov. Vi rådgiver og udvikler både ledere og medarbejdere, så I kan udvikle organisationen og skabe de bedste resultater.

Vi leverer ikke pakkeløsninger eller standardforløb, da hver organisation og hver medarbejdergruppe er unik. Vi tilrettelægger leder- og medarbejderforløb med udgangspunkt i jeres visioner, kultur og særlige karakteristika, og vi tilretter løbende forløbet på baggrund af en tæt dialog omkring fremdrift og aktuelle behov.

Innovation og bæredygtighed

Innovation og bæredygtighed er afgørende for nutidens virksomheder og organisationer – begge dele øger den konkurrencemæssige fordel og kan åbne døre for nye forretningsmuligheder, som gavner både virksomhed, kunder og slutbrugere. Uanset hvor I er i jeres bæredygtige rejse eller hvor stor erfaring I har med at arbejde med innovation, skaber vi rammerne for at I kan få øje på nye muligheder, træffe informerede beslutninger og skabe handling i praksis.

Vi står klar med den nyeste viden om bæredygtighed og innovation, metoder og mange års erfaring på området, og designer en proces, som hjælper jer videre derfra hvor I er, så I kan komme fremad – sammen. Det gør vi med et fokus på både den grønne og den sorte bundlinje, og med øje for de medarbejdere, som I er dybt afhængige af for at realisere jeres grønne eller innovative ambitioner.

Analyse og følgeforskning

Analyser kan være et vigtigt grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger, der hjælper virksomheder og organisationer til at prioritere og sætte retning. Vi gennemfører kvalitative analyser, der skaber overblik og dybere forståelse af genstandsfeltet og et solidt beslutningsgrundlag.

Organisationer der gennemfører store forandringer eller igangsætter store projekter, har ofte behov for en grad af evaluering af indsatsen. Det skaber muligheden for at identificere effekter, men også læring, som kan anvendes næste gang en lignende forandring eller et lignende projekt skal igangsættes. Følgeforskning skaber, ved hjælp af forskningsbaserede metoder og tilgange, muligheden for løbende at opsamle viden, analysere og evaluere, og løbende anvende denne viden ind i projektet mens det er i gang. Med andre ord komme på forkant med udviklingen og gøre det muligt at justere retning og indsats undervejs. Følgeforskningsindsatser øger derfor sandsynligheden for, at et projekt bliver en succes. Vi gennemfører større og mindre følgeforskningsprojekter, og designer med udgangspunkt i forskningsbaserede metoder projektet så det matcher jeres projekt og behov.

Følgeforskningsprojekter skaber muligheden for, ikke bare at anvende viden fra forskning, men i samarbejde med organisationer og samarbejdspartnere, at skabe den selv. Gennem forskellige følgeforskningsprojekter har vi udviklet en række forståelsesrammer samt nye metoder og værktøjer. Klik på linket nedenfor og læs mere om disse i vores publikationer.